onsdag den 7. januar 2009

Inden afrejse

Jeg vil gerne dele mine tanker, jeg har her inden afrejse, med alle jer der følger min færden her på bloggen.

Mine tanker inden afrejse er meget blandede.. Jeg har svært ved at få styr på alle de tanker jeg gør mig. Lige nu er der kun 2 dage til vi rejser mod Hanoi. Det er på mange måder vildt skræmmende, fordi jeg ved ikke helt hvad det er jeg skal forvente mig af opholdet i Vietnam. Men samtidig er disse dage op til rejsen, nok også de mest afslappende og rolige dage jeg har haft i over en måned. Alt det praktiske er plads, det eneste jeg mangler er at pakke kufferten og tage med flyet. Men at sidde og skrive hvad der bliver den største udfordring, hvad der vil være svært, mine bekymringer osv. er rigtig svært at få formuleret. Alle mine følelser omkring det at skulle rejse, er meget blandede. Jeg håber der vil være mere klarhed i mine tanker, når først rejsen er begyndt, ellers er de endnu mere forvirrede. Det er ikke til at vide..

Jeg er helt sikker på at jeg vil møde rigtig mange udfordringer når jeg kommer derned, bl.a. sprogbarrieren, mødet med en anden kultur og det ikke at bo i Danmark mere. Disse er blandt nogle af de ting som jeg er helt sikker på bliver kæmpe udfordringer. Men den største udfordring bliver helt sikkert, når vi står ude i lufthavnen og skal sige farvel til vores familie. Jeg har aldrig før rejst ud i verdenen for at bo der i et halvt år før, derfor er jeg helt sikker på at det bliver en kæmpe udfordring og utrolig hårdt at skulle sige farvel til familien. Jeg kommer til at savne dem rigtig meget.

Jeg glæder mig rigtig meget til den kæmpe udfordring som jeg ved det bliver, glæder mig til at blive skubbet ud og lære hvordan det er at arbejde i udlandet. Jeg håber og tror på at jeg bliver styrket både som person og fagperson. Jeg tror at det at arbejde i et andet land, der gør tingene så meget anderledes end Danmark, vil udvikle en fagligt. Jeg tror man bliver mere klar over hvad ens værdier er, hvor ens grænser går og lære mere omkring en selv som person.
Jeg glæder mig rigtig meget til at arbejde med børn, der har forskellige diagnoser. Samtidig tror jeg også at det bliver en faglig udfordring, da jeg ikke før har arbejde med den brugergruppe før. Men jeg tror det bliver en god udfordring da det er en brugergruppe, jeg gerne kunne tænke mig at få mere viden om. Det bliver samtidig en udfordring at fordi der er sprogbarrieren.

Den største personlige udfordring bliver helt sikkert det at bo i Vietnam i halvt år. Jeg skal vende mig til ikke bare at kunne tage mobiltelefonen og ringe til ens veninder eller familie, når der er et problem. Jeg kommer til at savne dem utrolig meget, jeg vil savne ikke bare at kunne ringe eller skrive. Nu er jeg pludselig afhængig af tidsforskellen, før jeg kan ringe hjem. Jeg kan godt være bange for de dage hvor man føler at det hele bare er irriterende og hvor man ønsker man var hjemme i Danmark. Jeg tror at en af mine styrker, når man har disse dag, er at jeg ikke er typen der giver op. Nogen gange må man sige til sig selv at dagen i morgen er en ny dag og en frisk start.

Men nu er der kun ganske kort tid til vi rejser af sted øst på. Jeg glæder mig utrolig meget på den oplevelse jeg ved der ligger forude. Jeg glæder mig til at kaste mig selv ud i situationer jeg ikke har været i før. Jeg glæder mig rigtig meget til at opleve kulturen, landet og folket. Jeg er glad for at det ikke bare er en ferie, men at man får mulighed for at opleve landet lidt tættere på. Jeg glæder mig til at få den kæmpe oplevelse for livet…

Ingen kommentarer:

Send en kommentar